Læreplans arbejde

I vores arbejde med børnene tager vi udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan. Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer som er:

Barnets alsidige personlige udvikling

Den sociale udvikling

Kommunikation og sprog

Krop, sanser og bevægelse

Natur, udeliv og science

Kultur, æstetik og fællesskab

Vi planlægger aktiviteter og temaer der passer til årstider, højtider og den aktuelle børnegruppe. Her vil vi altid komme omkring et eller flere af de 6 læreplanstemaer.

Vi dokumenterer ikke på samme måde, som der opleves indenfor den kommunale pasning. 

Vores tid går til børnene.

Men I vil opleve, at vi synliggøre vores arbejde i form af billeder og at vi fortæller jer forældre om vores refleksioner. (Evaluering)

Herudover vil I opleve at vi måske giver jer små opgaver med hjem

(Feks. Nu øver vi alle i selv at tage bukser af og på og det må I også gerne øve der hjemme)


Vi er meget bevidst omkring, at pædagogik og læring finder sted i stor set alle situationer. Både i den kreative proces, i legen og i dagens gøremål.

Vi tror på at der er læring i alt: at lære at spise med ske, ta tøj af og på, løfte numsen ved ble skift, tegne med tusser, stå på et ben eller bare rejse sig, være sød ved sin ven, lege alene, hjælpe med at dække bord, turtagning..

Børnene lærer ved at prøve igen og igen og vores fornemmeste opgave er at stå ved siden af og heppe på dem, hjælp dem og sige: prøv igen.

Det kan ske at vi i en periode vil have fokus på et enkelt barn der har brug for lidt ekstra støtte eller vi har fokus på dynamikken i hele børnegruppen. (Børn i udsatte positioner)

Uanset vil det altid have et pædagogisk formål.